Bo Gorzelak Pedersen




















Hvad skal min næste hovedperson hedde?


Jeg har netop udgivet bogen Ned blandt sympatierne: Første til fjerde samling, som byder på en række gyserfortællinger, der alle foregår i den fiktive jernbaneby Kaaskro. Kaaskro er geografisk placeret, hvor Lunderskov i virkeligheden ligger. Det er selvfølgelig helt tilfældigt - ligesom det også er helt tilfældigt, at Kaaskro ligesom Lunderskov har en sø midt i byen, en SuperBrugsen, en Storegade, en nærbutik, en blomsterhandel, en genbrugsbutik og en byhave.

Her er navnene på alle de personer, der optræder i bogen:

Julie Balz
Silesius 'Smørhår' Mayer
Mogens Ehlstrup
Henrik Chr. Vamper
Jenny Ulrikke Schmidt
Søren Kristiansen
Arlo Rolf
Musemor
Eberhard Thura
Karl Mayer
Christiane von Reichau
Christian Kjærmann
Adolf S. Alrum
Kara von Reichau
Solvej Axel
Jimmy 'Toben' Torben Trillegård
Arild Klerk
Senta
Jane Svendsen
Aage Tjalk-Nielsen
David Selchior
Mieszko Buras
Kristin von Reichau
Lauritz Sakarias Brøndsted
Ursula Dam
Amalie Mayer
Joseph Sweeney
Grethe Therese Fehrn
Ferdinand Kloster
Ursula Dortheim

Hvad skal hovedpersonen i min næste fortælling hedde? Du kan komme med forslag frem til og med fredag den 23. april. Herefter vælger jeg vinderen, som både får et gratis eksemplar af Ned blandt sympatierne: Første til fjerde samling og af den kommende samling, hvori fortællingen med den navngivne hovedperson vil indgå. Plus selvfølgelig en tak.

Ned blandt sympatierne: Første til fjerde samling kan købes via tyske Amazon.