Gotfred Lom

Gotfred Lom

Gotfred Lom


Hej

Velkommen til min side om lystfiskeri i Randers. Du kan læse introduktionen til siden her.



Dagbogen

04-12-2017



Jeg trodsede kulden for at teste nogle Gulp Power Maggots, som jeg købte for efterhånden ret lang tid siden. Jeg har købt en del power bait af forskellig slags, og jeg har haft stort set nul succes med det hele. Måske er det bare mig, der ikke kan finde ud af at bruge det, men i hvert fald havde jeg næsten givet op. Men nu, hvor jeg ikke længere kan lyse regnorm, er jeg nødt til at finde på noget andet, så jeg tænkte, jeg ville give det endnu en chance.



Og denne gang virkede det faktisk. Jeg havde medbragt både hvide og røde Power Maggots, og mit indtryk var, at skallerne og aborrerne bedst kunne lide de hvide - i hvert fald i dag. Jeg tilbragte cirka en halv time mellem gangbroen og Randers Bro, og der var ikke antydningen af en fisk. Derefter gik jeg hen til havnebassinet og stod der i cirka et kvarter, og det var heller ikke et eneste hug. Det var fuldstændig dødt. Jeg var begyndt at fryse og var så småt ved at indstille mig på at tage hjem, da jeg kom til at kigge over i et hjørne - hvor vandet nærmest slog gnister. Det var som om, alle fiskene havde besluttet sig for at samle sig dér. Jeg fangede nogle stykker, bare nok til at jeg kunne teste, og så tog jeg glad bussen hjem.

03-12-2017

Det er blevet vinter, og det er bidende koldt udenfor. Jeg har fundet hat og vanter og de lange underbukser frem - men ærligt talt, jeg har alligevel lidt svært at få mig selv overtalt til at gå ned og stå og fryse ved åen. Det er ikke kun på grund af kulden, men også fordi alting pludselig virker meget mere bøvlet. Om sommeren gør det ikke så meget, hvis man skal bruge lidt ekstra tid på at skifte forfang eller på at vikle snoede liner fra hinanden, men når temperaturen er faldet til frysepunktet, og ens fingre nærmest knirker, så snart man tager lufferne af, er det ikke længere sjovt. Så mister man ret hurtigt tålmodigheden.



Jeg plejer at have alle mine forfang i sådan nogle poser med lynlås, som man også bruger til toiletsager, når man skal ud og flyve. Jeg havde tilfældigvis en hel bunke af dem, og efterhånden har jeg vænnet mig til at bruge dem. Det fungerer ok, men hvis linen er tynd, kan den godt ligge nede i posen og slå knuder - og jeg kan kun have et forfang i hver pose. Ellers går det galt. Inspireret af kulden er jeg nu i stedet begyndt at binde små kroge på tynde liner op på pap. Man klipper bare et passende stykke pap, og så klipper man en række revner foroven og forneden. Så kan man kroge krogen i toppen og sno linen rundt om pappet, så den går ind i sidder fast i revnerne. Det er nemt og billigt, og det virker, og på den fylder forfangene heller ikke ret meget. Man kan selvfølgelig også bruge flamingo eller skumgummi.



Jeg startede denne lystfiskerdagbog, fordi jeg havde sat mig i hovedet, at jeg ville fange en gedde. Det er lykkedes, også selv om det var lidt snyd, og nu har jeg sat mig et nyt og højere mål: Jeg vil fange en sandart. Det er en temmelig dum idé, faktisk, for sandart er svære at fange, og mine chancer for succes er ikke ret store. De er natfisk, og de er sky, og selv om de helt sikkert er derude, så er de ikke nær så udbredte som gedder. Og man plejer (vistnok) at fiske sandart fra båd. Og jeg har ingen båd. Jeg forudser, at jeg nok vil få brug for noget hjælp - og hvis du kan hjælpe, er du meget velkommen til at kontakte mig per mail.

De mørke vinteraftener egner sig fint til at se programmer om lystfiskeri på nettet, og jeg vil gerne reklamere for to af mine personlige favoritter.



Det ene program hedder "Fangstgaranti" og produceres af TV-Midtvest. I de første fire sæsoner var værterne Frank Sjøgreen og Morten Stamm Mikkelsen, men i femte sæson (som netop lige er begyndt) er Morten blevet skiftet ud med Peter Fris. "Fangstgaranti" er både morsomt og oplysende og inspirerende, og man behøver ikke vide noget som helst om lystfiskeri for at føle sig godt underholdt. Alle afsnittene kan ses gratis på TV-Midtvests hjemmeside her.



Hvis man ikke har noget imod at se engelske programmer (uden undertekster), vil jeg anbefale The Totally Awesome Fishing Show med Graeme og Mike Pullen. De er far og søn, og de har lavet et utal af udsendelser, som alle kan ses på Youtube. De har også en hjemmeside her.



Det gode ved The Totally Awesome Fishing Show er ikke bare de to værters tilsyneladende endeløse entusiasme for lystfiskeri, men også at de er nøjagtig lige så begejstrede for at fiske små fisk som skaller og aborrer, som de er for at fiske karper eller laks eller havål. Nogle af de engelske termer kan godt være lidt svære at forstå, synes jeg, og selv om de faktisk bruger meget tid på at forklare og give gode råd, virker en del af det ret indforstået og ryger hen over hovedet på mig. Men de fanger en masse fisk, og de ved helt sikkert, hvad de snakker om. Og det er hyggeligt.

29-11-2017



Lystfiskere elsker grej, og det er meget nemt at købe sig fattig i fiskestænger og fiskehjul og liner og wobblere, og hvad det nu hedder altsammen - og derudover er der jo også særligt tøj for lystfiskere, og der er taburetter og telte og så videre. Nogle af tingene er der reelle, gode grunde til at overveje at investere i. Et fiskesæt, der passer godt til åer og søer, er ikke godt, hvis man vil fiske på havet, og hvis man gerne vil begge dele, er det nok en god ide at have to forskellige sæt. For eksempel. Og nogle fiskearter kræver et helt særligt set-up, heriblandt karper og stør.

Men meget af det handler mest om drømme og om ha-det-godt-hed, tror jeg. Lystfiskeri handler ikke bare om at fange så mange eller så store fisk som mulig, det handler også om velvære og om gode oplevelser - og for nogle mennesker føles oplevelsen altså større, hvis de bruger noget meget dyrt grej. Det er lidt ligesom at køre i bil, tænker jeg. Hvis man skal i Netto for at købe ymerdrys på tilbud, gør det sådan set ingen forskel, om man kører derhen i en gammel, brugt Toyota eller i en spritny Audi, men det kan godt være, at Audien føles lidt sjovere.



Det meste af mit eget grej er discount. Jeg fisker i Gudenåen, og der er ingen fisk i Gudenåen, der kræver specielt eller avanceret udstyr. Jeg har nogle gamle Abu-hjul, som jeg har købt brugt, og jeg har en Mitchell 7 fods stang, som jeg gav kr 250,- for inklusiv hjul. Den er fin, og jeg er glad for den. Det absolut dyreste, jeg ejer, er en Savage Gear Salt-stang, som en god ven har foræret mig. Det er den på billedet øverst. Det er en virkelig god stang. Jeg har besluttet mig for, at den nok er inspireret af Angelina Jolie. Den har samme sølvgrå farve som hendes outfit i "Tomb Raider", og hun har jo også spillet hovedrollen i en film med titlen "Salt". Det er næsten med sikkerhed noget vrøvl, men det gør da i hvert fald ikke mit fiskeri mindre spændende.

27-10-2017

En stor tak til folkene fra Randers Naturcenter, som har været så flinke at linke til min dagbog.

Det er blevet efterår, og det er smukt derude med alle de nedfaldne blade o.s.v. Det bliver tidligere mørkt, og Gudenåen præsenterer sig smukt:



Og der er tusindvis af fisk lige nu. Skaller og aborrer. På en god dag kan man stort set ikke smide noget i vandet uden at fange noget. I dag fangede jeg min hidtil største strømskalle, min personlige rekord, men mens jeg stod og famlede med mobiltelefonen for at få taget et foto, besluttede den sig (fornuftigt nok) for at hoppe tilbage i vandet. Så her er i stedet et foto af en anden:



Jeg fisker med bundrig med to størrelse 6 ålekroge, og det fungerer fantastisk godt. Krogenes størrelse betyder, at jeg undgår de allermindste fisk, og de fisk, jeg fanger, er alle kroget perfekt. Ud af de sidste halvtreds fisk, jeg har fanget, har kun to været kroget på en sådan måde, at jeg var nødt til at aflive dem - og den ene af dem var faktisk ikke min skyld. En eller anden havde fanget en fisk, men mistet sit forfang under indhalingen, og mit forfang greb fat i linen og hev det hele med op. Fisken var stadig i live, men den kunne ikke reddes.

Ålekrog størrelse 6, super. Bortset fra én ting. Selv om de små fisk ikke kan bide over krogen, spiser de stadig regnormene, så det er lidt dyrt i orm. Og selv om det er kønt med alle efterårsbladene på græsset, så er det pludselig sværere at lyse orm. Når ormene gemmer sig under bladene, er de umulige at fange. Det begynder også at blive koldt om aftenen og om natten. Måske bliver jeg nødt til simpelthen at købe nogle orm et eller andet sted - men først vil jeg eksperimentere lidt med alternative typer agn.

30-09-2017

I går fangede jeg min første rudskalle:



Og en pæn aborre:



Nu, hvor jeg rent faktisk fanger noget, vil jeg måske nok ret hurtig blive træt af at gentage her i dagbogen, at "fisken blev genudsat bagefter" - så én gang for alle:



Sådan. Det sker selvfølgelig, at jeg er nødt til at aflive en fisk, men jeg fisker ikke for at få fisk med hjem. Og jeg forsøger at behandle fiskene så nænsomt som muligt.

Og apropos: I mit allerførste indlæg her i dagbogen skrev jeg, at jeg hellere måtte anskaffe mig en måtte til at lande fisk på, en 'unhooking mat'. Jeg vil være helt ærlig: Der er nu gået et år, og jeg har stadig ikke anskaffet mig en. Til gengæld - som man måske kan se på mine fotos - har min mor meget venligt foræret mig en gammel voksdug, som jeg bruger. Det er ikke helt så fancy, og måske er det heller ikke helt så godt som en foret måtte, men det er i hvert fald bedre end at lade fisken ligge på jorden eller i græsset. Det er knapt nok det største dyrevelfærdsproblem, vi har i Danmark, men det generer mig lidt, når jeg ser, hvordan nogle fiskere behandler de fisk, de hiver op - både de fisk, der har tænkt sig at tage med hjem, og de fisk, de ikke gider have. Jeg synes, det er ret enkelt. Hvis fisken skal med hjem, så afliv den med det samme og på den rigtige måde, og smid den i posen. Hvis fisken ikke skal med hjem, så genudsæt den på en ordentlig måde. Lad være med at kaste rundt med den eller (endnu værre) sparke til den. Venligst. Det er trods alt levende væsner.

29-09-2017

Der er sket to ting, der har forbedret kvaliteten af mit lystfiskerliv betydeligt. Den ene er, at jeg har fået mig et Abu Cardinal 40-hjul. Det er produceret i 1975 og er altså næsten lige så gammelt, som jeg selv er. Jeg hørte et radioprogram med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, hvor han var ude og fiske gedder med et Cardinal 44-hjul, og hvor han talte om, at han også havde haft det blå Cardinal 40-hjul - og af en eller anden grund satte det sig på tværs i min hjerne. At sådan et ville jeg også have. Det er et klassisk og supertjekket hjul, og mit er i tip-top stand og ser ud som om, det aldrig er blevet brugt. Jeg havde i forvejen et Cardinal 140 fra 1980 (i en lidt mere ramponeret tilstand, men det virker):



Det kan måske virke en lille smule gakket, for jeg har faktisk også et fantastisk godt og helt nyt hjul, et KastKing Sharky II-hjul, som formodentlig er et af de bedste, billige hjul, man kan få. Her er en anmeldelse. Men lystfiskeri handler jo om mange ting, og ikke kun om effektivitet. For mig handler det også om nostalgi og om charme og ha-det-godt-hed og hvad det nu hedder altsammen. Jeg kan huske Cardinal-hjulene fra mine teenage-år og forbinder dem med mine ture på biblioteket for at låne bøger af Jens Ploug Hansen - og med den lille, lyseblå pocketudgave af Politikens "Jeg er lystfisker", som jeg elskede at læse i. Mit nuværende eksemplar er en 7. udgave fra 1960. Det føles simpelthen godt at fiske med disse gamle hjul. De lyder rigtigt, og de er næsten umulige at slide op.

Den anden ting, der er sket, er, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg skaffer regnorm. Hvis du har læst introen til denne dagbog ovenover, så ved du, at det er et problem, der har plaget mig helt fra begyndelsen. Hvordan skaffer man regnorm, når man bor i en tredjesals lejlighed og ikke har nogen have? Svaret er: Man lyser dem.



Det er jo mildest talt ikke nogen ny idé, men jeg troede ikke på det. Ærligt talt. Jeg prøvede at gå ud et par gange med en lommelygte, og jeg kunne ikke se skyggen af en orm. Så jeg regnede med, at det bare var noget fis. Men det er rigtigt nok - og det virker. Man venter, til det er blevet mørkt, og det må gerne være lidt sent. Jeg plejer at vente til ved 23-tiden. Når det er blevet mørkt, kommer ormene op af jorden, og man kan ganske enkelt samle dem op, uden at man behøver at grave - men det kræver tre ting. For det første kræver det en lygte, der giver RØDT lys. Ikke hvidt. Ormene reagerer på hvidt lys. En baglygte til en cykel er god. For det andet kræver det, at man kigger godt efter og langsomt undersøger jorden med lygten. Det er nemt at komme til at overse ormene, hvis man har alt for travlt. Og for det tredje kræver det hurtighed. Man skulle ikke tro det, men ormene er lynhurtige til at komme tilbage i deres huller, så snart de fornemmer den mindste fare. Det går hurtigere, end man kan nå at blinke, og en orm er jo glat, så hvis man bare får fat i den ene ende, er det meget svært at hive den tilbage op af hullet. Det bedste er, hvis man kan gribe ormen midt på - men man skal stadig holde godt fast. Man kan lyse orm på græsplæner og jordarealer. Det går nemmest, hvis jorden er bar og flad. Så snart man rører et græsstrå, er ormene væk. Medmindre man altså er superhurtig.

28-09-2017

Det er fuldstændig latterlig lang tid siden, jeg sidst har opdateret denne dagbog. Det må I undskylde. Det er nu igen blevet efterår, og aborrerne er tilbage i Gudenåen omkring Randers Bro - i hvert fald nogle gange. De fleste er små, men der er også større fisk i mellem. Forleden fangede jeg dette ganske pæne eksemplar:



Som man måske kan se på fotoet, bruger jeg ålekroge, og det er der en række årsager til. For det første: Bundfang med orm er klart den bedste måde at fange fisk på dér, hvor jeg fisker, og hvis jeg bruger for små kroge, sluger aborrerne dem, inden jeg kan nå at hale dem ind. Ålekroge kan de ikke få ret langt ind i munden, og jeg kan afkroge og genudsætte fiskene uden problemer. Nummer to: Selvom de mange helt små fisk stadig æder mine regnorm, er der ikke så mange af dem, der kroges, og jeg slipper for at skulle bøvle med dem. Og nummer tre: Jeg fisker også efter ål.

De af jer, der har fulgt dagbogen, ved, at jeg egentlig startede den, fordi jeg ville fange en gedde - og det er i mellemtiden lykkedes! Her er beviset:



Et styk gedde på 68 cm. Hurra! Fantastisk! Men faktisk var det lidt åndssvagt - og det handler også om ål.

Jeg er ikke nogen stor tilhænger af at slå gedder ihjel. Jeg synes, de skal genudsættes. Ikke bare fordi de jo faktisk er en slags dinosaurer og nogle imponerende væsener, men også fordi, som bl.a. Gordon P. Henriksen holder meget af at pointere, en gedde rent samfundsøkonomisk faktisk koster cirka 1200 kroner per kilo. Og jeg er heller ikke vildt begejstret for ålefiskeri. Ålen er en truet dyreart i Danmark, og selvom det næppe er lystfiskernes skyld, er der jo alligevel ikke nogen grund til at gøre tingene værre. Men her er, hvad der skete: I sommers - på en varm dag, hvor asfalten helt bogstaveligt smeltede under vores fødder - havde jeg min søster og min nevø med på fisketur, hvor jeg plejer at stå og fiske, og min søster fangede en ål. Midt på eftermiddagen og i bagende solskin! Hun var selvfølgelig pavestolt, og hun har plaget mig med det lige siden - og ålen blev i øvrigt genudsat. Ingen problemer. Men nu er jeg nødt til også at fange en ål, for ellers vil jeg aldrig slippe for at høre på hendes pral. Jeg skal nok slippe den fri igen bagefter. Jeg skal bare have et foto.

Og ål er jo natdyr - undtagen når det er min søster, der fisker, åbenbart. Derfor har jeg taget nogle aftenture ned til åen i bælgragende mørke, men medbringende en lommelygte. På en af turene brugte jeg aborrekød som agn. Jeg havde ikke ret meget udstyr med, og så fangede jeg (endelig) en gedde. På en ålekrog og uden geddeforfang. Uden net - og altså uden lys bortset fra min lygte. Her er, hvordan det så ud:



Det var min første gedde nogensinde, og selv i dagslys ville jeg have haft lidt besvær med at få den afkroget uden af få bidt næsen af. Jeg havde ikke andet valg end at slå den ihjel, så den gjorde jeg. Og nu har jeg spist den. Eller i hvert fald halvdelen af den. Resten er i fryseren.

Så altså: En ål midt på dagen, og en gedde sent om aftenen. Det er ikke det, man kan læse i bøgerne, men naturen er åbenbart ligeglad.

04-03-2017

Det er blevet marts, det vil sige forår, og min selvtillid er helt i bund. Jeg begynder at tænke, at Gudenåen har besejret mig. Ikke en eneste fisk har jeg fanget i år. Indtil videre. Ikke så meget som en snottet, lille skalle. På min sidste tur havde jeg medbragt to stænger, og jeg prøvede tre forskellige steder - med flåd, med bundrig, med jig, altsammen forgæves. Jeg kunne lige så godt være blevet hjemme og bare have stået og smidt en krog ned i håndvasken.



En enkelt gang, da jeg kom ned til åen, havde en eller anden efterladt en stadig halvfuld dåse majs. Det tog jeg som tegn på, at der faktisk er andre end mig, der forsøger - men jeg ser aldrig andre lystfiskere. Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen: De andre lystfiskere ved indlysende noget, jeg ikke ved, og derfor bliver de hjemme. For eksempel - gætter jeg på - at der ikke er noget at fange i vintermånederne, fordi fiskene trækker et andet sted hen. Det er fuldstændig dødt. Helt og aldeles.



Jeg kan sagtens fortælle migselv, at hvis der ikke er nogen fisk, så kan jeg af gode grunde heller ikke fange nogen - og altså har det sådan set ikke noget med mig at gøre. Men det er alligevel lidt surt - ligesom det også er en smule deprimerende, at denne fiskedagbog indtil videre mestendels har handlet om, at jeg ikke fanger noget.

Jeg har brug for en succesoplevelse, og jeg har brug for at holde op med stopfodre migselv med Youtube-videoer og Instagram-billeder, der viser, hvor utroligt mange fisk alle andre fanger hele tiden. Og helt uden besvær. Se for eksempel ham hér:



Man må jo hade ham.

Og derudover: Jeg må vente på, at vejret bliver varmere - og jeg vil holde øje med, hvornår de andre lystfiskere igen begynder at dukke op.

25-02-2017

Jeg har haft lejlighed til at teste mine nye R.I.P. Shad et par gange. De er forholdsvis nemme at kaste med, så det er godt. En ven gjorde mig høfligt opmærksom på, at jeg faktisk havde kroget dem den forkerte vej. Det fik mig til at føle mig ret dum, ærligt talt - men jeg lærer hele tiden.



Jeg er nu nået så langt ud i min elendighed, at jeg er nødt til at fange et eller andet - bare et eller andet - for ikke helt at miste troen på migselv, og jeg har derfor besluttet mig for for en stund at droppe gedde-drømmen og i stedet forsøge mig med noget drop shot-fiskeri. Jeg har nævnt øverst på denne side, at jeg fiskede en del som ung, men også at jeg aldrig fangede noget. Pånær fladfisk ved kysten - og jeg har en mistanke om, at det dér fladfiskeri måske i nogen grad har sat sig lidt skævt i mit hovede. I hvert fald fanger man ikke mange ferskvandsfisk ved bare at sætte en orm på krogen og kaste den ud og sætte sig til at vente. Der skal nok lidt mere action til for at tiltrække fiskene, tror jeg.

Dropshot-fiskeri er fiskeri med noget bly (som ikke er bly) for enden af linen og en krog med et eller andet, der kan tiltrække fiskene. Nøjagtig som på billedet herover. Helt enkelt. Man kan købe særlige blylodder (som ikke er bly), som kan klipses på linen, så de er nemme at udskifte, og man kan binde krogen på linen på flere forskellige måder. Det vigtige er, at den vender opad, og at den ikke bare hænger, men ligesom står vandret ud fra linen. Idéen er meget simpel. Man kaster rigget ud i vandet, og så bevæger man stangen, så ormen (eller hvad man nu vælger) bevæger sig. Ikke voldsomt, men bare små bevægelser.

Det eneste, jeg har på lager, som jeg kan prøve med, er nogle Gulp-orme og nogle plastikorme, som jeg på et tidspunkt bestilte over nettet. Hele vejen fra Kina. Det er ikke sikkert, det virker, men jeg vil teste det. Jeg har givet hele kr. 5,- for de plastikorme, så de skal søreme en tur i vandet.

Hvis du tidligere har besøgt denne side, vil du måske bemærke, at jeg har tilføjet nogle links ude til højre. Hvis du selv har et lystfiskersite, som du gerne vil have på listen, kan du maile mig adressen på bogope@gmail.com eller sende det til mig via Facebook.

17-02-2017

Min gode ven Peter tog mig med på en køretur med et par fiskestænger i bagagerummet, og vi gjorde holdt ved Nørreå ved Fladbro. Jeg forsøgte mig for en kort bemærkning med både lidt let medefiskeri og fiskeri efter gedder, men jeg fangede ingenting. Igen ingenting. Til gengæld lykkedes det mig at få våde sko og strømper.



Når man i lang tid ikke har fanget noget, er det let efterhånden at få følelsen af, at det slet ikke kan lade sig gøre, også selv om man sådan set godt ved, at der er alle mulige gode forklaringer, og at det bare er et spørgsmål om tid. Jeg trøster mig ved tanken om, at selv Jeremy Wade i et afsnit af "River Monsters" var lige ved at miste modet. Hvis det kan ske for ham, kan det ske for alle. Jeg bliver ved med at sige til migselv, at jeg bare skal droppe det hele, indtil vejret bliver varmere og det i det mindste er lidt sjovere at stå derude og se dum ud. Og alligevel ender jeg med at tage endnu en tur. Det kan godt være, jeg har et ret begrænset talent for at fiske - men jeg er i det mindste vedholdende.

15-02-2017

Jeg har ikke fisket ret meget siden sidst. Jeg har haft lidt øjenproblemer at kæmpe med, og desuden har det ikke just været lunere i vejret, tværtimod.

Da jeg for nogle måneder siden først begyndte at fiske, morede jeg mig med selv at lave alt muligt grej, wobblere og flåd og endda stænger. Jeg fangede skaller på en bambusstang og havde det skægt med det, også selv om der nogle gange blev grinet lidt af mig, når jeg stod dernede ved Gudenåen. Efterhånden gik jeg over til kun at bruge professionelt udstyr, som jeg enten havde købt eller fundet. Jeg har læst en frygtelig masse om lystfiskeri på nettet, og jeg har set en million forskellige videoer, men af en eller anden grund nævnes det aldrig, hvor utrolig meget lystfiskergrej folk enten smider ud eller mister - og (følgelig) hvor hvor utrolig meget grej man kan finde, når man selv er ude med snøren. Jeg har ikke fanget mange fisk på det seneste, men for det meste har jeg alligevel noget med hjem: kroge, flåd, blink, spinnere, splithagl. En dag fandt jeg en stang med hjul, der i vrede var smidt i en skraldespand. Med hjulet helt filtret ind i line. En anden dag var der så meget lavvande, at jeg kunne hive en gammel taske ind på land. Den havde indlysende ligget på bunden af Gudenåen meget længe, og da jeg undersøgte den nærmere, viste den sig at være et helt skatkammer af spinnere og blink, som den i tidens løb havde taget fra andre fiskere. Sikkert til deres store frustration.

Men selv om jeg altså er gået over til at bruge 'rigtigt' udstyr, så har jeg alligevel ikke været så omhyggelig med at følge eksperternes mange råd. Jeg har en mistanke om, at jeg måske i nogen grad har undervurderet fiskene og tænkt, at hvis det bare nogenlunde var ok, så ville de nok bide. Nu prøver jeg at gøre alt helt efter bogen. Den rigtige linetykkelse og det rigtige hjul til den rigtige stang, det rigtige flåd, den rigtige krog. Og så videre. Og så ser vi, om det hjælper.

Jeg var i den lokale grejbutik i dag og købte to Storm R.I.P. Shad på tilbud, og jeg har tænkt mig at teste den i morgen. Jeg har set videoer med folk, der fisker med dem, og det virker forholdvis ligetil.

05-02-2017

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at opdatere dagbogen igen, før jeg havde fanget et eller andet - bare for at det ikke skulle bliver alt for pinligt. Men altså. Jeg har fanget lidt tang og en enkelt gren. Den gode nyhed er, at efter jeg har skiftet til en tykkere line, har jeg ikke mistet noget grej, faktisk ikke en eneste krog. Den dårlige nyhed er, at jeg nu må have rundet i hvert fald 25 fisketure uden én eneste fisk. Jeg har prøvet med orm, med to slags plastikorm, med sild, med spinner, med blink, med jig og med wobbler, altsammen uden resultat. Jeg er bare en dum amatør, og måske er jeg endda en rigtig dårlig amatør - men dårlig er der altså ikke nogen, der er. Så forklaringen må være, at der simpelthen ikke er nogle fisk dér, hvor jeg har prøvet, det vil sige strækningen fra Den Blå Bro og frem til Verdo. Der plejer at stå en del andre lystfiskere, lokale og andre, som rent faktisk ved, hvad de laver, men på det seneste har jeg været ret alene. Det kunne godt tyde på, at de ved noget, jeg ikke ved, og at de derfor bliver hjemme.

Smukt, men koldt:



Efter adskillige fisketure til det samme sted uden bid ville en mere begavet person nok være taget et andet sted hen, f.eks. ud til Motorvejsbroen, hvor chancerne sikkert er gevaldig meget større, men i hvert fald tre ting har talt imod det. For mig. For det første har det været ret koldt, selv med vanter og varme sokker, og fra Randers Bro kan jeg nå hjem på 15 minutter. Til fods. For det andet er jeg blevet stædig - og for det tredje er jeg blevet nysgerrig. I efteråret kunne man dårligt nok smide noget i Gudenåen - dér, hvor jeg plejer at stå - uden at fange en fisk, og så pludselig var de væk. Nu er jeg nysgerrig efter at vide, hvornår de kommer tilbage. I området omkring Den Blå Bro og Randers Bro breder Gudenåen sig ud, og fiskene forsvinder sikkert, fordi de søger mod dybere vand. Forestiller jeg mig. På den anden side har jeg heller ikke fanget noget i havnebassinet, som er ret dybt.

14-01-2017

Jeg har været på endnu en fisketur, og igen uden en eneste fisk på krogen. Men til gengæld har min søster Gitte strikket mig en gul maskot:



Ikke dårligt. I betragtning af mine indtil videre ret begrænsede præstationer må familieopbakningen siges at være i top.

Problemet med ikke at fange noget - ud over at man ikke fanger noget - er, at det kan være svært at vide hvorfor. Først og fremmest skal der jo altså være nogle fisk, og det er der måske slet ikke. Eller måske gider de bare ikke at bide. Det kan også være, at man bruger den forkerte agn eller det forkerte blink, og/eller det kan være, at ens teknik er forkert. Man er nødt til at afprøve forskellige variationer, og det er også fint - men de fleste almindelige mennesker har jo altså ikke ubegrænset tid til rådighed. Man har et par timer, måske, og man vil jo egentlig gerne have en krog i vandet i så meget af tiden som mulig. Så længe man står og fumler med at skifte agn eller blink, fanger man i hvert fald ikke noget. Desuden er det lige for tiden både koldt og vådt at stå og fiske, og selv med en medbragt termokande med kaffe er der grænser for, hvor længe man kan holde ud.

Så man er nødt til at have en filosofi. Jeg kan huske, at jeg smågrinede lidt, da jeg på et tidspunkt faldt over en engelsk bog om geddefiskeri, som blandt andet omhandlede geddefiskeriets 'filosofi'. Jeg syntes, det lød lidt voldsomt, at det ligefrem skulle være nødvendig at blive filosofisk på grund af en fisk. Men jeg er allerede blevet klogere. Hvis man ikke har en tilgang til fiskeriet, så ender det nemt i stress og skuffelse. Det er ingen fornøjelse at tage ud og fiske, hvis man ikke kan slappe af, fordi man har halvtreds forskellige blink, der allesammen skal prøves i løbet af en time, og det er heller ikke sjovt, hvis ens eneste succeskriterium er, at man skal fange noget. Hvis man for alvor vil have noget ud af det, må man adoptere en lidt mere filosofisk attitude. I starten, når jeg tog ud for at fiske, slæbte jeg en stor taske med alt muligt grej med mig. Nu nøjes jeg med en lille pose, der (næsten) kan være i min lomme. Jeg vælger hjemmefra, hvad jeg vil prøve i dag. Jeg kan ikke prale af, at det har givet flere fisk på krogen, for det har det absolut ikke - men til gengæld nyder jeg oplevelsen mere. Jeg ved præcist, hvad jeg har at arbejde med, så jeg kan bare tage det roligt.

09-01-2017

Det er længe siden, jeg har opdateret dagbogen, men der har ærligt talt heller ikke været meget at prale af. Jeg har nået en ny, personlig rekord: 14 fisketure uden én eneste fisk på krogen. Enten er Gudenåen for nuværende løbet tør for fisk, eller også aner jeg bare ikke, hvad jeg laver. Det er lige før, jeg nu føler mig endnu længere væk fra mit mål - at fange en gedde - end jeg gjorde, da jeg begyndte. Det er ikke så godt.

Mere positivt: Jeg fik stort set ikke andet end fiskegrej i julegave, så min familie må alligevel have lidt tiltro til projektet. Eller måske tænker de bare, at jeg har brug for al den hjælp, jeg kan få. Min bror, Lars Gorzelak Pedersen, som er kunstner, har meget venligt givet mig tilladelse til at bruge et af hans værker som coverbillede her på siden. Jeps, det er en gedde. Du kan se flere af hans værker her.

27-10-2016

Jeg har downloadet cirka fem millioner dokumentarer om geddefiskeri fra Youtube, og jeg har købt to engelske bøger. Som virker gode. Jeg så blandt andet - på Youtube - et klip med en irsk russer, som fangede en gedde med et Kinder-æg og en anden med et Hello Kitty-mobilcover - og jeg så et klip med en lille dreng, der viste, hvordan man laver et geddeforfang. Et tredje klip oplyste mig om, at gedden i sin nuværende form har levet på jorden i mindst 20-30 millioner år. Det er altså en slags dinosaur.

Mit projekt går ikke ud på at fange en kæmpegedde eller at vinde en pris eller noget i den retning. Jeg skal bare - i første omgang - fange en gedde. Da jeg for nogen tid siden gik ned i den lokale shop for at købe mig et fiskesæt, tænkte jeg, at jeg jo bare skulle stå nede på havnen med en prop og en krog, og at jeg derfor ikke havde brug for noget særligt. Jeg købte en forholdvis kort spinnestang med et billigt hjul. Det er super til skaller og aborrer, men jeg tvivler lidt på, om det kan klare en gedde. Efterfølgende har jeg derfor også anskaffet mig en kraftigere og længere stang, og en god ven har sagt, at han har et hjul, jeg kan låne. Han kommer med det på fredag. Så vidt, så godt. Der er sådan set ingen grund til, at jeg bruger mere krudt på at overveje, hvilken stang eller hvilket hjul, der ville være helt perfekt, for jeg har kun det udstyr, jeg har. Men så er der selvfølgelig alt det andet - og det er hér, det hurtigt begynder at blive indviklet. Liner. Kroge. Svirvler. Dimser.

Jeg hørte - i et fjerde Youtube-klip - en fyr (som vistnok er berømt) forklare om de ting, man skal have med, når man fisker efter gedder. Hvis man ikke har dem med, sagde han, har man overhovedet ikke ret til at tage ud og fiske. Så det må jeg jo hellere adlyde. En af tingene var en måtte til at lande fisken på, en 'unhooking mat'. Man kan købe dem, men det må kunne lade sig gøre at lave en selv. To andre ting var en tang til at fjerne krogen med og en anden tang til at bide krogen over med, såfremt den ikke kan fjernes. Jeg har skrevet dem på min liste.

Man skal bruge et forfang til geddefiskeri, så meget har jeg fattet, og man kan enten købe dem eller lave dem selv - og der er forskellige materialer at vælge iblandt. Jeg aner ikke noget om nogen af dem. Men hvor stærk skal linen på hjulet være? Og kan det være en helt almindelig, gammeldags slags line, eller er det bedre med en flettet line?



Hej

Velkommen til min side om lystfiskeri i Randers. Jeg hedder Bo, jeg er 45 år, og jeg har fået mig et nyt projekt. Jeg har besluttet mig for at blive geddefisker. Jeg har ganske vist aldrig nogensinde fanget en gedde, og desværre ved jeg heller ikke ret meget om geddefiskeri - eller om lystfiskeri overhovedet. Der er småbørn derude i verden, som ved betydelig mere end mig. Og det er selvfølgelig lidt af et problem, i hvert fald hvis mit projekt skal lykkes. På denne side vil du kunne følge mine bestræbelser på at blive klogere og tage ved lære. Det er min dagbog.

Da jeg var teenager i Struer i Vestjylland, brugte jeg utallige timer på at stå og fiske ved Kilens udløb. Jeg er senere blevet opmærksom på, at det faktisk er midt i en fredningszone - men jeg ved ikke, om det også var det dengang. I øvrigt kan det være helt ligemeget, for jeg fangede aldrig noget. Jeg kunne bare godt lide at fiske. Nu om stunder, 30 år senere, er mit ambitionsniveau steget en smule, og jeg kunne godt tænke mig af og til rent faktisk at få en fisk på krogen. Og det er rent faktisk sket, siden jeg for en måneds tid siden endelig tog mig sammen til igen at købe en fiskestang og et hjul. Jeg har fanget skaller, både på majs, regnorm og bulgur, og jeg har fanget aborrer på orm og på spinner. En dag fangede jeg også verdens mindste ørred:



Den var cirka på størrelse med min pegefinger.

Jeg har også fanget en hel del af dem her:



Ud over min uvidenhed med hensyn til lystfiskeri er der i det mindste tre andre ting, der også vanskeliggør mit geddefisker-projekt:

1. Jeg er kunstner, og derfor har jeg ingen penge, og jeg kan ikke bare købe alt muligt supersmart udstyr.

2. Jeg har ingen bil, men kun en cykel, så jeg kan kun fiske indenfor cykelafstand.

3. Jeg har ingen båd, så jeg kan kun fiske fra land.

Et fjerde lystfiskerproblem, som måske kan virke lidt fjollet, men som ikke desto mindre allerede har voldt mig en del problemer, er, at jeg bor i en lejlighed uden en have - og hvordan skaffer man regnorm, når man ikke har en have? Jeg har forsøgt at snige mig rundt som en orme-tyv og grave lidt hist og her, men uden meget held. Nu har jeg bestilt nogle plastikorm på nettet, og så må jeg jo se, om de virker.

Når jeg lægger det hele sammen, når jeg frem til følgende:



Dette er realistisk set mit geddefiskeri-område, Gudenåen fra Den Blå Bro ved Randers Regnskov til Motorvejsbroen. Jeg fisker også ved Randers Bro og i havnebassinet. Alt dette er indenfor cykelafstand - når man også tænker på, at jeg skal både frem og tilbage, og at jeg er en smule doven. Heldigvis, har de venlige mennesker i Facebook-gruppen Geddefiskeri i Danmark fortalt mig, er det et udmærket område at fiske gedder i. Uheldigvis er det de fleste steder langs dette stræk umuligt at fiske fra land. Jeg er nødt til at finde nogle gode steder.

Men først, selvfølgelig, er jeg nødt til at lære, hvordan man overhovedet fanger en gedde. Her begynder dagbogen. Husk at bogmærke hvis du vil følge mig.

Medmindre andet er anført er alle fotos på siden taget af migselv.

Du er velkommen til at kontakte mig via min hjemmeside eller via Facebook.



Lystfiskeri.dk
Fisketegn.dk
Sportsfiskeren.dk
Randers Sportsfisker Klub
Randers Naturcenter
Altomfiskeri.dk