Forside



Kontakt

Bo Gorzelak Pedersen
Email: bogope@gmail.com


Randvad



Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen: "Randvad".
H. Harksen Productions, 2018.
Bogen kan bestilles her.

Jeg er vokset op i Struer i Vestjylland. Det er ikke nogen flække, ikke ligesom byen Randvad, og mig bekendt har indbyggerne i Struer ikke flere eller værre hemmeligheder end gennemsnittet af almindelige provinsboere. Som gøgleren, kunstneren og filminstruktøren Erik Clausen engang sagde, cirka, “Hvis politiet vidste, hvad der foregik bag ruderne i provinsbyerne, så ville de få travlt.” Men det gør de heldigvis ikke, for ingen siger noget. Det er provinsens charme, en slags dialekt, hvor alle bogstaver og derfor alle ord er stumme, og en resulterende, kollektiv neurose. Der er ingen grund til at snakke om noget, der ikke er nogen grund til at snakke om – og da slet ikke med udenforstående. Og da heller ikke med hinanden.

Men Struer ligger ved Kilen, og jeg voksede op ved Kilen. Det er en sø. Struer ligger også nær Kjærgaardsmølle, kun cirka 6 kilometer, et naturområde med (som VisitDenmark skriver) “ager, fugtige enge, vandløb, damme og fjord “. Der er heller ikke langt til Klosterheden, som ikke er en skov, ikke som ved Randvad, men en plantage. Træerne står i rækker. Til gengæld er det en meget stor plantage, og som barn hørte jeg af og til skrækhistorier om, hvordan folk var faret vild derude. Det kunne man sagtens. Som ung teenager brugte jeg meget tid på at fiske, og det foregik især langs Kilen. Jeg fangede aldrig noget, men det var også ligemeget, for det var ikke fiskene, der interesserede mig. Det var vandet.



Still fra den norske gyser "De dødes tjern" fra 1958.

Den idylliske skovsø er en urban og pladderromantisk forestilling. Søer er farlige, og det ved man, hvis man nogensinde for alvor selv har haft et forhold til en. Hvis man bor i nærheden af en sø, så ved man, hvad “Gå i søen” betyder – for der er altid nogen, der har gjort det. Nogens søn eller datter. Måske en fremmed, der kom til byen. Vi nævner det ikke, og nu ligger den helt tyst med vandspejlet sort, søen, nede mellem træerne. Det var altid vandet, der fascinerede mig, og dets hemmeligheder. Det er privat, kan man mene, og det har ikke så meget med Jacob Holm Krogsøes og Martin Wangsgaard Jürgensens roman at gøre – men det har det alligevel, for mens jeg sad og læste, kom det hele vældende tilbage, lugten af noget råddent i vandet, træerne, landskabet og det hele. Hvordan det føles at stå i gummistøvler på en markvej, når det pludselig pisser ned. Hvordan der er et mørke.

Romanen fortæller historien om en ung akademiker fra København, Karl Johansen, som bliver hyret til at efterforske, hvad der i slutningen af 1880erne skete med en historiker og en kunstner, der forsvandt efter et besøg i den sønderjyske by Randvad. Han får stillet en kasse med diverse materialer til rådighed, han tilbringer timer og dage på biblioteket, og snart begynder han at danne sig et indtryk af de forsvundne. Og så pakker han sit habengut og tager toget til Sønderjylland. Med kæresten efterladt i hovedstaden indlogerer han sig på kroen i Randvad og påbegynder sin udforskning af området.

Kapitel 1 i romanen slutter med ordene “Min nedstigning begyndte.” “Randvad” er fortællingen om Karl Johansens nedstigning ned i et slags sønderjysk lokal-helvede, som enten skal tages for pålydende, eller som måske har at gøre med den unavngivne sygdom, der flere gange i løbet af bogen hentydes til. Romanen skifter mellem beskrivelser af Karls jagt på sandheden og beskrivelser af, hvad de to forsvundne oplevede og gjorde – indtil de to spor endelig til sidst konvergerer og løber sammen. Forfatterne har selv valgt at kalde romanen for 'gotisk'. Jeg vil kalde den chthonisk. Den er en beskrivelse af en mand, en hovedperson, og der er bipersoner og så videre, men først og fremmest handler romanen om et landskab. Om et sted. Den handler om stier og buske og træer, vandløb og broer. Og en sø. Den handler om en sø. Det er et psykisk landskab, for det er det selvfølgelig, for det er fiktivt og skrevet. Men alle landskaber, når vi befinder os i dem, handler også om os. Tag til Randvad med Karl Johansen og jeg vil garantere for, at du bagefter forstår, hvad jeg mener.

Bo Gorzelak Pedersen

Alt indhold copyright © Bo Gorzelak Pedersen 2018 • Må kun gengives med tilladelse fra forfatteren